Reviews

Review from Metal a day

Reece

Næste optræden på scenen var amerikanske David Reece. Han har ligesom aftenens hovednavn historie i bandet Accept. Han var nemlig forsanger og med til at indspille bandets plade Eat the Heat fra 1989. Et album, der ikke just er rangeret højt på skalaen over Accepts albums, efter han måtte overtage pladsen i bandet fra aftenens hovednavn, Udo. Pladsen som sanger I Accept blev dog få år senere generhvervet af Udo. Siden da har David Reece været aktiv i mange forskellige bands blandt andet Bangalore Choir, Bonfire med flere.

Man denne aften stod han med sit eget soloband, Reece, som han senest udgav en plade med sidste år kaldet Resilient Heart.

Jeg må indrømme, at jeg blev en smule betaget af David Reeces optræden og fremtoning på Gimles scene. Hans vokal var stærk, og med en god portion selvsikkerhed kunne han i den grad gejle det fremmødte publikum op. Ikke mindst med et nummer fra hans korte Accept-periode. En tons tung bas rytme bredte sig i lokalet til introen af ”Generation Clash”. Der var intet problem for Reece at få folk til at synge med på dette nummer.

Reeces band var yderst kompetent, og sammen med forsanger David Reece dannede de en god helhed. En helhed, som jeg endte med at blive så opslugt af, at imens de var på scenen, havde jeg glemt alt om aftenens sidste kunstner.

Gallery with Reviews